Vinder af
Aldrig Som
Andre-prisen
2014

Hvis man kan bygge en undervandsbåd, hvorfor skulle man så ikke kunne bygge en rumraket?

Helt fra barnsben af har Raketmadsen gerne ville flyve højt og udforske andre planeter. Men det var først efter, at han havde bygget den vellykkede undervandsbåd, Nautilus, at han gav sig i kast med at bygge en rumraket. For måske kunne man overføre alt det, man havde lært ved at bygge en undervandsbåd til at bygge en rumraket?

Sin egen slags

Indtil videre har Raketmadsen bygget adskillelige prøveraketter på sit værksted på Refshaleøen øst for København, både med sejre og nederlag undervejs, men der er stadig et stykke vej igen, før han når sit ultimative mål: At bygge en rumraket der kan sende et menneske ud af jordens atmosfære.

Og som Peter selv fortæller, så ville meget nok være lettere, hvis han ikke fulgte sin passion, men han kan simpelthen ikke la’ vær’ med at være sin egen slags.

 

Jeg lever i min egen
lille Apollo 13-verden,
og i den verden
er jeg lykkelig.